Efteruddannels

Når man som jeg har valgt at være Registreret Alternativ Behandler RAB, er der en del krav, man skal leve op til. Selvfølgelig for at sikre forbrugerne/klienterne en faglighed i behandlingerne. Som udgangspunkt skal man have taget sin uddannelse på en godkendt skole med krav til flere bestemte timeantals undervisning i såvel teori som praktisk behandling.

Og for at bibeholde sin registrering er man også forpligtet til at vedligeholde sin uddannelse og faglighed. Hvert 3. år skal man gennemføre mindst 30 timers undervisning i en godkendt uddannelses institution. Da jeg blev færdiguddannet zoneterapeut i 2014 var det altså tid til efteruddannelse.

Jeg har så valgt at tage uddannelsen som Nerverefleksolog af flere årsager:

– Det giver mig noget som ikke mange andre har. Ca 200 i Danmark

– Er et rigtigt godt supplement til zoneterapien

– Giver en dyb og grundig viden om det menneskelig nervesystem

– Giver muligheden for at deltage i et internationalt netværk af Nervereflesologer

Det har været rimeligt hårdt med 3 intensive weekender fra November 2016 til Marts 2017, men nu her bagefter er jeg ikke i tvivl om, at det for mig var det rigtige valg. Ved at integrere den nye viden og teknik i min normale zoneterapi, har jeg et rigtigt godt redskab til at hjælpe folk med kroniske smerter og et helt fantastisk redskab til at lindre akutte smerter.

Kontakt mig gerne for yderligere information eller en gratis prøve behandling

 

Glade klienter

Jeg har ikke bare fået lov til – jeg er blevet opfordret til at fortælle denne historie.

Jeg lærte et ægtepar at kende i august 2015. Deres livs situation så ikke for godt ud på det tidspunkt. Kvinden på 60 år havde et par måneder forinden brækket albueleddet alvorligt – lægerne havde pillet 8 knoglestumper ud af armen og så lukket igen. Den skulle selv vokse sammen. Manden i midten af 60erne havde lige fået stillet diagnosen KRÆFT I BUGSPYTKIRTEL.

Kvinden er selv sygeplejerske så hun vidste godt hvor kritisk denne kræftdiagnose var/er. Det fortalte hun ikke manden dengang.

Allerede efter første behandling kan kvinden mærke tydelig forbedring i albuen. Zoneterapi og Laser. Efter 3 behandlinger skal ægteparret til København og manden får på Rigshospitalet fjernet en god del af bugspytkirtel, milten og den ene binyre og sættes herefter i kemobehandling. Noget af det første parret gør da de er hjemme igen, er at indtale en besked til mig – hvornår kan vi få zoneterapi igen 😀

Herefter behandles de begge to en gang om ugen i fire uger og derefter en gang hver anden uge i de næste 3 mdr. Nu behandles kun vedligehold ca. 1 gang om måneden. Her januar 2017 er manden til sidste kontrol på OUH og alle tal er fine og han får ingen ny indkaldelse = han er rask.

Selvfølgelig tror jeg ikke, at mine behandlinger har gjort ham rask, men de har helt sikkert været med til at mindske hans bivirkninger af kemoen, ligesom deres stress i hele forløbet har været til at holde ud. Og de udtrykker begge to stor tilfreds og glæde over behandlingerne. Da jeg har behandlet andre i deres omgangskreds ved jeg også, at de begge to har fået et langt bedre humør og glæde ved livet undervejs.

PÅ DEN MÅDE GIVER DET GOD MENING AT VÆRE ALTERNATIV BEHANDLER.

Forløb med kvinde på 73 år

Jeg har fået lov til at berette om et behandlingsforløb mere her i offentligheden på Facebook.
Klienten: en kvinde på 73 år, med to operationer for diskusprolabser og en ny hofte i højre side i sit sygdomsforløb.

1. behandling er den 21. september, hvor klienten har svært ved at gå pga smerter og tilbagevendende sovende fornemmelse i venstre ben. Hun er meget bange for at hvis hun henvender sig til lægen vil han indstille til en ny hofte i venstre side – en operation som hun hverken føler hun har overskud eller tid til. Især efter behandlingen er det galt og vi aftaler at fremtidige behandlinger skal foregå hos hende. Jeg er ikke tryg ved at sende hende ud at køre bil efter behandlingen.
Vi aftaler 4 behandlinger med ca. 3 dage imellem.


5. behandling er den 9. oktober og det er tydelig da jeg ankommer,
at klienten har det væsentligt bedre end før. Hun bevæger sig bedre rundt og medgiver at hun har meget mere energi. OG HUN ERKENDER AT BÅDE LASER PÅ HENDES HOFTE/LÅR SAMT ZONETERAPIEN HAR HJULPET.


7. behandling den 23. oktober bliver jeg modtaget med det største og gladeste ansigt, som jeg har set i mange år på MIN SØSTER.
Hun har brugt ca. 4 timer på at gå rundt på messe i Fredericia fuldstændigt uden smerter – og hun har kun spist 2 panodiler siden forrige behandling.

Der er 2 årsager til at jeg fortæller historien her:
1. Virkelig sådan et forløb, hvor arbejdet bærer lønnen i sig selv
2. Mine 4 søskende har altid været der for mig, når jeg har haft problemer – nu kan jeg heldigvis give noget igen.